Sammen om scenekunsten

Velkommen til "Sammen om Scenekunsten"

Vi, 9 teatre, er gået sammen om at udbyde over 150 gratis teaterforestillinger til børn og unge på landets professionshøjskoler, og vi er nu åbne for bookinger fra undervisere og hold der har lyst til at deltage. I forbindelse med forestillingen vil de studerende blive introduceret til teatret, blive inspireret til at inkludere forestillinger i undervisningen, få konkret viden og øvelser de kan bruge fremadrettet, samt et umiddelbart indblik i børns indtryk af teater da forestillingen ses med en gruppe børn som publikum. 

Formålet er, at at give landets kommende lærer- og pædagogstand et forhold til teatret som kulturel dannelses- og undervisningsressource, så de i deres fremtidige arbejde kan give børn og unge mange fine oplevelser i et møde med scenekunsten.

Herunder kan du se en oversigt over alle de turneforestillinger som er med i projektet. 

I kan læse mere om forløbet for de studerende og se et eksempel på hvordan et dagsprogram kan se på linket til højre.  

Ønsker I at booke en forestilling til jeres professionshøjskole eller høre mere om projektet kontakt os på projekt@parkteatret.dk

Rigtig god fornøjelse,

APMF LOGO SORT RGB

Dette projekt er blevet realiseret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Teatrene i projektet er: Asterions Hus, Teater Baglandet, Bornholms Teater, Teater Jævn, Mit Teater, Teatret OM, Parkteatret - Frederikssunds Kommunes Egnsteater, Sjællands Teater Fair Play, Syddjurs Egnsteater & ZeBU

Alice i Eventyrland

5 år+

Asterions Hus

Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt land, hvor alt kan ske. En verden hvor kaniner kan tale, Filurkatten leder dig på afveje og dronninger ikke er smukke og gode, men brutalt hugger hovederne af folk.
 

Vær med når danser og performer Tilde Knudsen fortæller sin version af den elskede historie om Alice i Eventyrland af Lewis Carroll. Med sig har hun en kuffert fuld af fantasifulde kostumer af designer Susan Marshall. De er baseret på geometriske former, som børnene kender; cirkel, trekant og firkant, og er ligeså finurlige og foranderlige som eventyrlandet bag den låste dør.

VARIGHED: 40 minutter

Scenespecifikationer

Antigone

13 år+

Zebu

Psykologiske, politiske og filosofiske dilemmaer mødes i glødende konflikt i en ind-til-benet version af Sofokles’ Antigone opført af to skuespillere og en live elektronisk musiker.

Straf og samvittighed, ung og gammel, kvinde og mand, individ og samfund stilles over for hinanden, når ZeBU og Signe Kærup Dahl præsenterer politisk verdenslitteratur på scenen. Hvem sympatiserer publikum med: Oprøreren Antigone eller autoriteten Kreon?

Igennem generationer har civil ulydighed fundet sted. Hvordan påvirker staten individet, og hvordan oplever vi det i nutidens konflikter?

 

VARIGHED: 60 MINUTTER

Se scenespecifikationer her

Sjællands Teater og Kånstkollektivet præsenterer en moderne ungdomsforestilling om den evige indre kamp, der følger med det at være menneske.
Måske er vi mere ens, end vi tror. Og måske kan vores individuelle identitetskamp vindes i fællesskabet?

Livet kan føles som en boksekamp. Hvis kampen skal vindes, må jeg være modig og vise, hvem jeg er. Men hvordan ved jeg, hvem jeg er, når tilværelsen er så ulideligt kompleks?

3 unge mennesker skal kæmpe mod hinanden til weekendens boksestævne. I sporten er de hinandens modstandere og må hver især kæmpe for egen vinding, men den fremmede modstander kan vise sig at være en holdkammerat, når kampen handler om det at være menneske.

VARIGHED: 60 MINUTTER

Scenespecifikationer

Cirkel

2,5 til 6 år

Teater Baglandet & Teatret Masken

Cirkel er en forestilling, som leger med det cirkulære og de uendelige kredsløb i naturen, i hverdagslivet og i dyr.

I en smuk scenografi oplever Sofie Pallesen sjove og pudsige hverdagsmirakler i en musikalsk, nonverbal forestilling med masser af bevægelse.

CIRKEL er en sjov forestilling om, hvordan vi oplever os selv, som en del af en større sammenhæng.

Historierne rummer stor enkelhed og stor kompleksitet og kan opleves på flere planer af de 2,5 til 6- årige.

Hent inspirationsmateriale her

VARIGHED: 30 MINUTTER

 

Scenespecifikationer

Da lille ræv blev storebror

3 år til 8 år

Mit Teater

Da Lilleræv bliver storebror, stjæler hans nye lillesøster mors kærlighed.

Lilleræv går alene ud i skoven, hvor han møder fru Hjort, der på utraditionel vis hjælper ham med at genvinde kærligheden.

VARIGHED: 30 MINUTTER

Energi

+14år

Parkteatret

”Energi” er ny dansk dramatik skrevet af Anna Skov. Her kommer vi helt tæt på et lokalsamfund og tager diskussionen op om vi skal genoverveje atomenergi som energikilde i Danmark. Vil det gavne vores klima?  Er de menneskelige omkostninger lavere på internationalt plan end ved kul og vindkraft? Hvad vil det betyde lokalt? Og kan de globale fordele overtrumfe de lokale omkostninger?

Diskussionen var virkeligheden for de familier der boede i Kyndby Huse i årene 1974-85. Deres nabo og arbejdsplads, Kyndbyværket, var dengang en mulig lokalitet for et kommende atomkraftværk og derfor eksisterede et forbud mod bebyggelse i en radius af 10 km. fra Kyndby.

I dag fungerer Kyndbyværket som hele Sjællands el-nødforsyning, men hvad hvis Kyndbyværket igen bliver foreslået som atomkraftværk og atomkraften derfor kommer til Danmark?

Vi har ikke svarene, men vi tilbyder publikum en nuanceret viden om atomkraft, samt sætte det globale klimaperspektiv ved vores lokale handlinger til diskussion.

Kan ses fra 9.klassetrin

VARIGHED: 90 MINUTTER

Scenespecifikationer

 

Hvalens sang

6 år+

Teatret OM

Hvalens Sang er en sanselig og underfundig rejse ind i bugen på en kæmpe pukkelhval, og en historie om venskab, hvaler og hvalsang - mødet med en pige, Pinocchio... og plastikaffald.

Forestillingen hylder venskabet, som en skat vi skal beskytte, og handler samtidig om menneskets ubetænksomhed, som gør livet farefuldt for havets dyr.
Du sidder inde i hvalens bug og får den finurlige fortælling med en intensitet og sanselighed, som kun opstår, når du er helt tæt på. 

 

VARIGHED: 30 MINUTTER

Scenespecifikationer

Hvis jeg var en hund

3 år til 8 år

Mit Teater

Hvis jeg var EN HUND...

Teater for de 3-9 årige og deres familier. Mød Leonard, der er så bange for hunde, at han til sidst ønsker selv at blive en stor stærk hund...

En humoristisk og rørende historie om at vove pelsen selvom man er bange.

VARIGHED: 35 MINUTTER

Scenespecifikationer

Hus på hus

12 år+

Asterions Hus

Hus på Hus er en blanding af objektteater, musikalsk og fysisk performance. Med historiefortælling og visuelle overraskelser.

7 generationer af pianister gifter sig ind i 7 forskellige huse. Historien udfolder sig igennem et historisk forløb fra guldalder, over romantikken og 2. verdenskrig til nutid. Personlige historier og skæbner er spundet ind i hinanden, med sprækker i tiden. 

Rummene i dukkehusene transformeres fra lille til stor skala, så de kan fylde hele scenen. Forskellige tider, forskellige virkeligheder. Historie og historiefortælling. I harmoni og disharmoni, magisk realisme og utopi i et poetisk univers. 

VARIGHED: 60 MINUTTER

Scenespecifikationer

JUHU det er regnvejr

3 til 8 år

Teater Baglandet

Er det sjovt at børste tænder?

Hvem bestemmer om du er sur? 
Kilder fantasien under dine tæer?

...og er solen egentlig altid bagved skyen? 

 JUHU det er regnvejr er en nonverbal forestilling for alle der vil overraskes over dagligdagens uventede magi.

En poetisk komikboble om hverdagen, hvor ikke engang fantasien sætter grænser.

VARIGHED: 30 MINUTTER

Scenespecifikationer

Kat · Fugl · Fisk

4 år+

Teatret OM

Kat · Fugl · Fisk er en ordløs, poetisk forestilling, hvor publikum får lejlighed til at opleve magien, når teater kommer helt tæt på.

Forestillingen er inspireret af den tysk-schweiziske maler Paul Klees fantastiske og fabulerende univers. I en leg med skyggespil og geometriske former bliver elementerne levende og finder sammen på nye måder for øjnene af publikum. Prikker, linjer, dyr og byer opstår og forsvinder igen.

Klees malerier er arkitektoniske, poetiske, runde, kantede og fragmentariske. Klee startede hvert billede med et abstrakt symbol og lod derefter motivet udvikle sig eller vokse nærmest som en levende organisme. Klee var interesseret i bevægelse og proces, og det var vigtigere for ham end selve resultatet, som forblev åbent indtil slutningen – ligesom børns leg og fantasi.

Scenografien er et hyggeligt rum inspireret af Paul Klees mange malerier af huse. "Kat · Fugl · Fisk” er fuld af nykomponeret musik af den norske trommeslager og musiker Håkon Berre.

Vi håber, at vores publikum - børnene - gennem mødet med Paul Klees forunderlige verden får lyst til at gå på opdagelse i malerkunsten sammen med deres voksne.

VARIGHED: 35 MINUTTER

Se scenespecifikationer her

Kristoffer er otte år, og om aftenen ligger han i sin seng og tænker på det uendelige verdensrum. Han er fascineret og bange på en gang.

Vi oplever, hvordan det er at være lille og undre sig over universet og stjer- nerne og alt det, vi ikke fatter. Så bliver man nødt til at tænke højt sammen med mor og fantasere om alt det ubegribelige. Slutter universet et sted? Og hvad er der så på den anden side? Måske er det hele en drøm? Men hvem drømmer så drømmen? Er det mig, eller mor, eller måske?

Kant er en dramatisering af Nobelprismodtager Jon Fosses børnebog - en universel fortælling om en dreng og alle de spørgsmål livet afføder, lige før man skal sove.

Kant er en CO-produktion med Teater Baglandet.

VARIGHED: 45 MINUTTER

Se scenespecifikationer her

Krop AMOK

13 år+

Teater Baglandet

KROP AMOK handler om alt det, der sker i teenageårene, når kroppen eksploderer i et væld af nye tanker, følelser og spørgsmål. 

OM at være usikker og forvirret
OM det drengene ikke ved om pigerne, og det pigerne ikke spørger drengene om
OM at føle sig forkert og ensom - også sammen med andre
OM alt det spændende og forunderlige der sker, når kroppen buler ud, og man pludselig ligner sin mor eller får en stemme som sin far. 

KROP AMOK handler om at overleve skiftet fra barn til voksen fra tynd dreng til stærk mand fra lille pige til frodig kvinde. 

Unge bliver dagligt bombarderet af mediebilleder af den perfekte krop, det fede job, den smukke kæreste, det gode liv. Hvis du er en kendt og succesfuld skuespiller, popidol eller sportsstjerne, så er du helt garanteret smuk, veltrænet og lykkelig. Eller er du….? 

Hent undervisningsmateriale her

VARIGHED: 60 MINUTTER

Scenespecifikationer

Kylling vil selv

+1/2 - 4år

Syddjurs Egnsteater

I en hyggelig have ved Pias hus bor en modig og nysgerrig lille kylling.

Kylling vil gerne hjælpe Pia med alt – fra vasketøj til at samle blade og grene.

”Jeg vil selv!” råber Kylling ivrigt.

En dag møder Kylling en anden mærkelig skabning i haven. Den har både stikkende fjer og et underligt hus. Kylling synes at Pindsvin er anderledes og lidt mærkelig, men det er sjovt at få en ny ven.

KYLLING VIL SELV er en sjov og enkel forestilling for de mindste. Med musik og skønne figurer kan I sammen tage på en eventyrlig rejse forestillingen er en perfekt mulighed for forældre og bedsteforældre at præsentere de små for teater på en rolig og tryg måde og for at skabe minder sammen.

En musikalsk forestilling for de mindste med Pia og Kylling.

KYLLING VIL SELV er en uafhængig fortælling af vores populære børneforestilling AT VÆRE FOR LILLE, men har de samme medvirkende.

VARIGHED: 30 MINUTTER

Ludvigs Maskerade

5-8 år

Teater Jævn

Pligt, ansvar og arrangerede ægteskaber?! Nej tak! I Ludvig Holbergs ikoniske forestilling Maskerade gør de unge oprør mod forældrenes krav!

I forestillingen, Ludvigs Maskerade, er Holbergs historie sat i børnehøjde. Vi møder en Ludvig Holberg midt i digterprocessen, og snart flyver møbler, ord og kostumer omkring ham i en anarkistisk dans af leg, farver og fantasi. 

Musikken i forestillingen er glimt og lyde, der tager sit udspring i intet mindre end Carl Nielsens opera, Maskarade, som han komponerede næsten 200 år efter Holberg skrev komedien. I Ludvigs Maskerade er det som om, Holberg vækker dén musikalske ånd til live, som senere inspirerer Carl Nielsen til at skrive og skabe den formidable opera, Maskarade.

Ludvigs Maskerade er en fyrig og morsom teateroplevelse for både børn og voksne; En voksenforestilling i børnehøjde, der selv med 300 år på bagen er mere aktuel end nogensinde før. Det er en oplevelse, der hylder legen, lysten og dansen – for hvad er livet uden?

Lad fest og glæde sejre!

Varighed: 40 min

 

Marias barn - Guds søn

+11år

Parkteatret

Med menneskelige øjne vil vi se på det guddommelige. Vi fortæller hele den fantastiske historie, om Jesus, fra undfangelsen i moders liv, til korsfæstelse og genopstandelse.

Med trompet, sang, og humor fortæller vi om de mennesker Jesu mødte. Om deres kærlighed og had til ham. Deres frustrationen over ikke at forstå ham, og når de endelig forstod, så at stå tilbage med erkendelsen af ikke at kunne leve op til hans krav.

Historien er en fortælling der skal mærkes med sanserne. Det er en af de slags fortællinger der er umulig at forstå, alene med hovedet.

VARIGHED: 60 MINUTTER

Se scenespecifikationer her

Romeo&Julie!

12 år+

Asterions Hus

Asterions Hus har gabt over Shakespeare og den største kærlighedshistorie nogensinde. Det er der kommet en rørende, tempofyldt og humoristisk forestilling ud af.

24 scener, 24 livtag, 24 omveje og 24 hyldester til kærlighedens mange ansigter og slutninger.

I vores hænder udfolder Shakespeares fantastiske tekst sig med alt fra ormedans og forelskede sumobrydere til gartnerkor og inderlig ballet i trillebøre.

Aldrig har der været så meget livsglæde i at spille død!

VARIGHED: 50 MINUTTER

 

FORESTILLINGEN KAN SPILLE BÅDE INDENDØRS OG UDENDØRS

Scenespecifikationer

Sne og sand

10 år+

Zebu

Kan man overleve på en løgn?

Johan har mistet sin nøgle og er låst ude. Hvornår kommer mor hjem? Mørket sænker sig over sneen i boligblokken.

Sne og sand viser et barns kamp med realiteterne i hverdagen. Mor arbejder hele tiden, og forældrene bor ikke længere sammen. Johan må klare sig selv, så godt han kan. Han bruger sin fantasi til at skabe mening i tilværelsen. For hvis man laver en historie inde i hovedet om de ting, der sker i livet, så er virkeligheden faktisk ikke så slem. Men hvad sker der, når fantasien ikke er til at styre? Der er snebolde og kærlighed, svigt og afsløringer.

Hent undervisningsmateriale her

VARIGHED: 50 MINUTTER

Se scenespecifikationer her

Storemyr og Lillemyr

2-6 år

Zebu

En varm og musikalsk dukkeforestilling for de små

Storemyr og Lillemyr laver alting sammen: mandag fejer de blade, tirsdag vasker de tøj, onsdag dufter de til blomster, torsdag hopper de, fredag saver de brænde, lørdag fanger de fisk, og om søndagen ser de fjernsyn. Men hvad så, hvis der pludselig står et bjerg i baghaven, som Lillemyr får en vældig lyst til at bestige?

Forestillingen om Storemyr og Lillemyr er en almenmenneskelig fortælling om, hvordan kærlighed og længslen efter ens bedste ven kan give modet til at turde langt mere, end man troede, man turde.

 

VARIGHED: 25 MINUTTER

Tidligere i projektet:

KINGOS SKYGGE / Parkteatret

SMÅ DØDE DYR / Sjællands Teater/Fairplay

ØDIPUS / ZeBu

PELLE EROBREREN DEL. 2 / Bornholms teater

UDENFOR LANDS LOV OG RET / Parkteatret

SABOTAGE / Sjællands Teater/Fairplay

UNDER MÆLKEVEJEN / Sjællands Teater/Fairplay

APMF LOGO SORT RGB

Dette projekt er blevet realiseret med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal

Teatrene i projektet er: Asterions Hus, Teater Baglandet, Bornholms Teater, Mit Teater, Teatret OM, Parkteatret - Frederikssunds Kommunes Egnsteater, Sjællands Teater Fair Play, Syddjurs Egnsteater & ZeBU

KONTAKT

projektleder Cæciliie Pedersen på projekt@parkteatret.dk

Projektleder Cæciliie Pedersen