Udenfor lands lov og ret

Hvordan dømmer man den skyldige, når ingen er uskyldig? Og hvem går man til, når alle er indblandet?
Udenfor Lands Lov og Ret er et socialrealistisk krimidrama om et samfund hvor de fleste gør, hvad der passer dem og resten lukker øjnene.


I nyskreven dramatik af Reumert-vindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard undersøger vi, hvor længe man som omverden kan vende ryggen til før man selv står midt i problemet.

Med grobund i historien om Venslev-røverne, sammenholder vi nutidens dilemmaer om parallelsamfund, gruppemekanismer og menneskets evne til at vælge sin egen virkelighed.

Det er historien om, et dysfunktionelt samfund, hvor den ene ulovlighed tager den næste, og hvor de etiske og moralske normer, vi som samfund er fælles om, krakelerer.

 

Den sande historie
D. 16. januar 1842 begår to unge mænd fra landsbyen Venslev i Hornsherred rovmord på parcellist Niels Jørgensen, hans hustru Marie Jensdatter og deres søn Jørgen Nielsen. De to mænd bliver efterfølgende dømt til døden. Politiassessor Peter Munthe Brun bliver sat på sagen, og han går til politiarbejdet med en grundighed og forståelse, der medfører, at de tredobbelte mord bliver starten på enden på en lang række kriminelle aktiviteter. I alt bliver 43 mennesker i Venslev dømt for 180 forbrydelser begået på en periode på over 30 år. Eftertiden navngav beboerne Venslevrøverne.

Udenfor lands lov og ret er for alle over 13 år.

 

Der bruges røg og stroboskoplys i forestillingen.

 

 

 

Næste forestilling på Parkteatret til december 2023.

Vil du hellere se Udenfor lands lov og ret 400 meter fra gerningsstedet? Så køb billet til Ådalen. Vi spiller på Kursuscenter Ådalen d. 13. december. 

Fakkeltog og Forsoningsgryde før eller efter forestillingen d 13. december:

Klokken 17.40 er der et særarrangement med begrænset antal billetter. Hvis vejret tillader, går vi i fakkeltog til gerningsstedet og synger en sang for fred og forsoning og fejrer, at lands lov og ret også gælder i Ejby Ådal. Efterfølgende serveres en forsoningsgryderet i vores café. Både deltagere i første og anden forestilling kan købe adgang til arrangementet.  

Billetter koster 150 kr. og skal bestilles på mail til: booking@visitaadalen.dk  

 

 

Foredrag med Søren Møgelvang d. 7. december kl. 20:30.
Oplev forfatter og journalist Søren Møgelvang fortælle den sande historie om Venslev-røverne umiddelbart efter teaterforestillingen. Køb billetten som tilkøb til forestillingsbilletten eller for sig selv. Det kræver ikke billet til forestillingen af deltage i foredraget. Foredraget koster 100 kr. og er inkl. en Venslev øl. 

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Hent