Matilda-effekten

Gæstespil - LØRDAG DEN 22. FEBRUAR 2025 16.00

 Gennem generationer er kvinders videnskabelige arbejde systematisk blevet tilskrevet mandlige forskere. Nyskabt sanselig og poetisk dukke- teaterforestilling for voksne om historiens hidtil oversete videnskabskvinder

Fænomenet Matilda-effekten er opkaldt efter den amerikanske aktivist og fritænker Matilda Joslyn Gage. Allerede i 1800-tallet observerede hun, hvordan kvinders videnskabelige arbejde systematisk og uretmæssigt blev tilskrevet mandlige forskere.

Nu vil Limfjordsteatret bringe nogle af historiens hidtil oversete videnskabskvinder og deres forskningsresultater frem i lyset. Fortælle om de opdagelser, de aldrig selv fik æren for. Det handler om Lise Meitner, Inge Lehmann, Marie Hammer og Lene Hau.

Gennem objekt- og dukketeater inviteres publikum ind i en sanselig og poetisk verden for at møde nogle af de kvindelige forskere og høre om den drivkraft og de omkostninger, der har ligget bag deres banebrydende bedrifter.

Med forestillingen ”Matilda-Effekten” revitaliserer og nytænker Limfjordsteatret dukketeatret som genre for voksne og unge.

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Frederikssund Teaterforening og skal derfor købes via deres hjemmeside:

KØB BILLET TIL FORESTILLINGEN HER