Comedyklubben i Parkteatret

Comedyklubben i Parkteatret er et tilbagevendende arrangement 6 mandage om året. Det er nogle enormt hyggelige, sjove og stemningsfulde aftener, hvor får vi besøg af tre komikere, der kommer og underholder med sjove anekdoter, lattermilde historier og rammende punchlines. 

Datoerne for efteråret 2022 er d. 5. september, d. 10. oktober og d. 14. november.

Vi kender ikke komikerne på forhånd, så nogle gange er det upcoming talenter, andre gange nogle kendt fra TV og endnu andre gange, er det nogle af dem, der ligger midt imellem. En ting er dog sikkert: det er altid nogle skarpe og professionelle komikere, der med garanti kan lokke et grin ud af dig!

Comedyklubben i foråret

 

Vi glæder os til at byde jer velkomne til Comedyklubben i foråret 2023. Datoerne er 9. januar, 27. februar og 24. april. Køb billet allerede nu. 

Efterårssæsonens vært er Phillip Devantier!

Phillip Devantier er en af de bedst forberedte komikere i landet. Vi ved godt at det lyder kedeligt, så derfor kommer her hans egen betegnelse af sin stil her; “Niels Hausgaard på kokain”, og det rammer faktisk ret præcist: han serverer sine finurlige og let genkendelige fortællinger fra hverdagen med stor indlevelse og selvironi – og fyrer jokes af i så højt et tempo, at der er reelt fare for at få mavekneb af grin.

Phillip har levet af at lave stand-up siden 2016. I 2018 vandt han DM i Stand-up. Han har siden da optrådt på klubscener i hele landet, Red Barnets årlige velgørenhedsshow samt haft sin egen Danmarksturné.

Comedyklubben i Parkteatret er et samarbejde mellem Parkteatret – Frederikssund Kommunes Egnsteater og Comedyklubben.dk