Ofte stillede spørgsmål

Har du brug for hjælp? På denne side finder du svar på ofte stillede spørgsmål.
Har du brug for yderligere hjælp, eller fandt du ikke, hvad du søgte, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.


Generelt

  • Hvornår har caféen åben?

    Parkteatrets café, som er drevet af vores beskyttet beskæftigelsestilbud, har åbent alle hverdage fra kl. 10-14.

    Derudover holder vi åbent weekender og aftener, hvor vi åbner en halv time før første film/forestilling. Du kan se dagens program her.

    Er du i tvivl, om vi har åbent, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf.: 47383435 eller skrive til os på Facebook.

  • Kan man spise i caféen?

    Ja! I Parkteatrets café serverer vi foruden et udvalg af lækre kager og drikkelse også varme retter. Vores udvalg varierer, så det er en god idé at bestille på forhånd. Det kan du gøre ved at ringe til os på tlf.: 4738 3435 eller sende os en besked på Facebook.

  • Jeg har glemt/mistet noget i Parkteatret - hvad gør jeg?

    Hvis du har glemt eller mistet noget i Parkteatret, skal du kontakte os. Vi vil herefter hurtigst muligt undersøge, om det er blevet fundet.

    Du kan ringe til os på tlf.: 4738 3435 eller sende os en besked på Facebook.

  • Hvordan tilmelder jeg mig Parkteatrets nyhedsbrev?

    Hvis du gerne vil have Parkteatrets nyheder og arrangementer direkte i din mailboks, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender mail ud 1-2 gange om måneden, så vi lover, at du ikke bliver spammet.

    Du tilmelder dig nyhedsbrevet her. Når du har udfyldt dine oplysninger og trykket ’tilmeld’, vil du modtage en mail, hvor du skal gå ind og bekræfte din tilmelding.
    Oplever du problemer, er du velkommen til at kontakte os - så kan vi tilmelde dig.

     

  • Har Parkteatret handicap-faciliteter?

    Det er vigtigt for os, at Parkteatret er tilgængeligt for alle og vi arbejder hele tiden på at skabe bedre handicap-faciliteter.

    I 2018 fik vi en handicaprampe ind til salen samt inde i salen. Hvis du skal sidde i kørestol inde i salen, kan du kontakte os på forhånd på tlf.: 4738 3435. Så vil vi afmontere et sæde og gøre plads til dig.

    Drejer det sig om teaterbilletter skal du ringe på 4738 33 34 eller skrive en mail til teater@parkteatret.dk

    Vi har desværre ikke fået et handicaptoilet, men det er muligt at bruge Sillebroens på den anden side af vejen.

  • Hvad betyder det, at Parkteatret har et beskyttet beskæftigelsestilbud?

    I Parkteatret er det vigtigt for os at være med til at skabe ’det gode liv’. At være med til at udvikle byens kulturliv er naturligvis en vigtig del af dette, men det er også vigtigt for os at være arbejdsplads, der byder på både rummelighed og diversitet.

    I august 2019 fik vi, med støtte fra Trygfonden, oprettet et beskyttet beskæftigelsestilbud. Tilbuddet varetager caféen og rengøring i hverdagene i dagstimerne og enkelte aftener. Tilbuddet varetages af erfarent socialpædagogisk personale, der støtter medarbejderne i deres arbejdsopgaver, trivsel og udvikling.

    Medarbejderne er mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, som f.eks. autisme, Down Syndrom, hjerneskader og andre former for handicaps.

    Du kan læse mere om tilbuddet her.

  • Hvad gør Parkteatret til noget særligt?

    I Parkteatret brænder vi for at løfte det lokale kulturliv. Vi vil være Frederikssunds kulturelle samlingspunkt og byder derfor på både biograf, teater, café, foredrag, comedy koncerter og andre spændende arrangementer.

    Vores kulturudbud er baseret på rummelighed og kvalitet, og du kan opleve film fra hele verden. Teatrets forestillinger er alle professionelt produceret og lægger vægt på det lokale og nære.

    I Parkteatret lægger vi stor vægt på rummelighed, samarbejde og højt til loftet. Derfor lægger vi gerne hus til lokale samarbejder, og Parkteatrets café er drevet af et beskyttet beskæftigelsestilbud, hvor de ansatte er mennesker med kognitive funktionsnedsættelser.

  • Hvor kan jeg parkere?

    Ankommer du i bil, ligger der en parkeringsplads på Ågade nogle 100 meter bag Parkteatret. Her kan du parkere gratis hele aftenen.

    Ankommer du i kørestol? Så kan du parkere lige ved siden af rampen ind til salen. Læs mere om vores handicapfaciliteter her.

Biograf

  • Hvordan køber jeg billetter til biografen?

    Du kan købe billetter til biografen på vores hjemmeside eller i vores café.


    Billetkøb online:

    1. Find den film, du ønsker at se. Det gør du her. Du kan også vælge en dag, du gerne vil i biografen, det gør du her.

    2. Klik på den grønne knap med klokkeslættet.

    3. Vælg det ønskede antal billetter ved at klikke på + eller – tegnet. Klik herefter på salsoversigten, hvor du ønsker at sidde. De blå sæder indikerer dine valgte pladser.

    4. Når du har valgt dine pladser, kan du klikke på den grønne knap med ”køb”.

    5. Indtast dine oplysninger og husk at “acceptere købsvilkår”. Ønsker du at betale med gavekort klikker du på "indløs gavekort" og ellers klikker du på "fortsæt betaling".

    6. Du vil nu blive sendt til en NETS-side, hvor du kan indtaste dine betalingsoplysninger.


    Hvis du er medlem af Biografklub Danmark eller Filmporten har vi en guide til dem lidt længere nede på denne side.

    Billetkøb i caféen:
    Du kan købe billetter i caféen helt frem til filmens start, såfremt der er ledige pladser.

  • Hvordan reserverer jeg billetter til biografen?

    Det er muligt at reservere billetter til biografen både online og i vores café.


    Billetreservation online:

    1. Find den film, du ønsker at se. Det gør du her. Du kan også vælge en dag, du gerne vil i biografen, det gør du her.

    2. Klik på den grønne knap med klokkeslættet.

    3. Vælg det ønskede antal billetter ved at klikke på + eller – tegnet. Klik herefter på salsoversigten, hvor du ønsker at sidde. De blå sæder indikerer dine valgte pladser.

    4. Når du har valgt dine pladser, kan du klikke på den grønne knap med ”reserver”.

    5. Indtast dine oplysninger og klik igen på knappen ”reserver”. Når du ankommer i biografen, skal du blot oplyse det telefonnummer, der er bestilt med.


    Billetreservation i caféen:
    Du kan reservere billetter i caféen ved at besøge os eller ringe på tlf.: 4738 3435. Caféen har åbent hverdage kl. 10-14 og i biografens åbningstid aftener og weekender.

  • Hvordan bruger jeg mit gavekort til biografen?

    Hvis du har modtaget et gavekort til biografen, kan dette kun bruges til biografens film og arrangementer, samt i caféen. Hvis du i stedet har et gavekort til Parkteatret – Frederikssund Kommunes egnsteater, kan dette kun indløses til teatrets forestillinger.

     

    1. Find den film, du ønsker at se. Det gør du her. Du kan også vælge en dag, du gerne vil i biografen, det gør du her.

    2. Klik på den grønne knap med klokkeslættet.

    3. Vælg det ønskede antal billetter ved at klikke på + eller – tegnet. Klik herefter på salsoversigten, hvor du ønsker at sidde. De blå sæder indikerer dine valgte pladser.

    4. Når du har valgt dine pladser, klikker du på den grønne ”køb”-knap. Husk at ”acceptere købsvilkår”

    5. Indtast dine oplysninger og klik ”næste”

    6. Klik på ”indløs gavekort”.

    7. Indtast dit gavekortnummer. Klik herefter på ”næste”. Dækker gavekortet ikke det fulde beløb, betaler du resten ved at klikke på ”fortsæt til betaling” og du vil blive sendt til en NETS-side, hvor du kan indtaste dine betalingsoplysninger.


    Det er også muligt at bruge sit gavekort i caféen, du skal blot huske at have det med fysisk.

    Skal du købe et gavekort? Det gør du her.

  • Kan jeg bruge mit GoDream gavekort i Parkteatret?

    Du kan godt indløse dit GoDream gavekort i Parkteatrets biograf. Det kan ikke indløses online, så du skal købe billetterne i vores café. Hvis du vil være sikker på en plads, kan du reservere billetterne på forhånd. Det kan gøres online eller ved at ringe til os på tlf.: 4738 3435.

  • Biografklub Danmark - medlemsskab og billetkøb

    Du kan blive medlem af Biografklub Danmark ved at købe et kuponark i Parkteatrets café. Det er også muligt at købe sit medlemskab online på Biografklub Danmarks hjemmeside eller i deres app.

    Du kan indløse din kupon i vores café eller online.


    Online køb:

    1. Find den film, du ønsker at se. Det gør du her.

    2. Klik på den grønne knap med klokkeslættet på den dato, du gerne vil se filmen.

    3. Vælg det ønskede antal billetter ved at klikke på + eller – tegnet. Klik herefter på salsoversigten, hvor du ønsker at sidde. De blå sæder indikerer dine valgte pladser.

    4. Klik på knappen ”køb med Biografklub Danmark”. Her indtaster du din kuponkode. Du kan sagtens indløse flere kuponer samtidig, hvis I er flere med medlemsskab.

    5. Når du har indløst dine kuponer, klikker du på ”næste”.

    6. Indtast dine oplysninger og husk at klikke på ”jeg accepterer købsvilkår”.

    7. Klik herefter på ”næste”. Du kan nu vælge om du vil "indløse gavekort" eller "fortsæt til betaling". Ved sidstnævnte vil du blive sendt til en NETS-side, hvor du kan indtaste dine betalingsoplysninger.

  • Filmporten - medlemsskab og billet

    Du kan blive medlem af Filmporten ved at købe et kuponark i Parkteatrets café. Det er også muligt at købe sit medlemskab online på Filmportens hjemmeside.

    Det er ikke muligt at indløse sin kupon til Filmporten online. Det vil sige, at billetten skal købes fysisk i Parkteatret. Hvis du vil være sikret en plads, kan du reservere din billet på forhånd. Det kan gøres online eller ved at ringe til os på tlf.: 4738 3435.

    Her ser du en oversigt over aktuelle Filmporten-film.

  • Kan jeg se filmklubbernes film, selvom jeg ikke er medlem?

    I Parkteatret huser vi to filmklubber: Frederikssund Børnefilmklub og Filmklubben Park.

    Filmene til Frederikssund Filmklub for børn og unge er kun for medlemmer. Medlemskab koster 140 kr og giver adgang til 6 film og kan oprettes frem til sidste visning. Læs mere her.

    Vil du ind og se en af Filmklubbens Park film kan du kontakte filmklubbens formand Ruth om et gæstemedlemsskab. Du kan læse mere om Filmklubben Park og finde kontaktoplysninger her.

Teater

  • Hvordan køber jeg billetter til teatret?

    Du kan købe billetter til teatret på vores hjemmeside og i vores café.

    Billetkøb online:
    1. Du finder den forestilling, du gerne vil se. Her finder du en oversigt over alle forestillinger.

    2. Klik på "køb billetter"-knappen.

    3. Klik på den eller de pladser, du ønsker. De lyseblå pladser er ledige og bliver grønne, når du har valgt dem. Skifter du mening, fravælger du en plads ved at klikke på den.

    4. Når du har valgt dine pladser, klikker du på den grønne knap ”læg i kurv”.

    5. Ved hver enkel plads skal du vælge billettype. Det gør du ved at klikke på pilen.

    6. Når du har valgt billettype til hver billet, klikker du på ”tilføj til kurv”. Du får herefter mulighed for at tilføje gavekort. Når du har tilføjet dit eventuelle gavekort, skal du klikke på ”gå til betaling”.

    7. Hvis du før har købt teaterbilletter, logger du ind med den e-mail og kode, som du oprettede dig med. Herefter bliver du sendt videre til dine oplysninger, som du kan opdatere om nødvendigt. Klik på ”gå til betaling” og du vil blive sendt til Billetten A/S betalingssystem, hvor du skal indtaste dine kortoplysninger.

    8. Hvis du ikke før har købt teaterbilletter, skal du klikke på ”opret”. Indtast dine oplysninger og klik herefter på ”Opret og gå til betaling”. Husk at klikke af at du har ”læst og accepteret handelsbetingelserne”. Du vil herefter blive sendt til Billetten A/S betalingssystem, hvor du skal indtaste dine kortoplysninger.

    Hvis du vil betale med gavekort finder du guiden længere nede.

    Billetkøb i caféen

    Du kan købe billetter i caféen helt frem til forestillingens start, så frem der er ledige pladser.
    Du kan også købe billetter ved at ringe til caféen på tlf: 47383435. Caféen har åbent hverdage kl. 10-14 og i biografens åbningstid aftener og weekender.
    Når du bestiller over telefonen, vil du få tilsendt et betalingslink på din mail. Det er vigtigt, at du betaler billetterne med det samme.

  • Hvordan reserverer jeg billetter til teatret?

    Det er desværre ikke muligt at reservere billetter til teatret.

  • Hvordan bruger jeg mit gavekort til teatret?

    Hvis du har modtaget et gavekort til Parkteatret – Frederikssund Kommunes egnsteater, kan dette kun indløses til teatrets forestillinger. Det kan derfor ikke bruges til film, særarrangementer eller i caféen.

    1. Du finder den forestilling, du gerne vil se. Her finder du en oversigt over alle forestillinger.

    2. Klik på "køb billetter"-knappen.

    3. Klik på den eller de pladser, du ønsker. De lyseblå pladser er ledige og bliver grønne, når du har valgt dem. Skifter du mening, fravælger du en plads ved at klikke på den.

    4. Når du har valgt dine pladser, klikker du på den grønne knap ”læg i kurv”.

    5. Ved hver enkel plads skal du vælge billettype. Det gør du ved at klikke på pilen.

    6. Klik herefter på ”tilføj gavekort” og indtast din kode. Når gavekortet er indløst, trykker du på ”gå til betaling”. Hvis gavekortet ikke dækker det fulde beløb, vil du sendt til Billetten A/S betalingssystem, hvor du skal indtaste dine kortoplysninger.

    Det er også muligt at bruge sit gavekort, hvis du køber billetter i vores café. Så skal du blot huske at have det med fysisk eller på telefonen.

    Skal du købe et gavekort? Det gør du her.

  • Hvad betyder det, at Parkteatret er blevet et egnsteater?

    D. 1. september 2020 fik Parkteatret den fantastiske nyhed, at ansøgningen om at blive egnsteater var godkendt. Egnsteater-aftalen er i første omgang gældende fra perioden 2021 til 2024 og det er Frederikssund Byråd og Slots- og Kulturstyrelsen der giver et årligt tilskud til teatret for at støtte udbredelsen af scenekunst i kommunen.

    Parkteatret – Frederikssund Kommunes egnsteater har som vision at producere forestillinger og projekter, der inddrager kommunens borgere. Det skal se ved at præsentere forestillinger der bevæger, udfordrer, inspirerer og giver publikum et håb og en identitet.

  • Kan jeg få min ledsager med i teatret?

    Har man ledsagerkort og brug for hjælp under forestillingen, kan man få sin ledsager gratis med i teatret. Alt man skal gøre er at kontakte os på email teater@parkteatret.dk eller på 47383536 med ønsket dato og spilletidspunkt.